Vinterhjælp til fattige og syge ældre i Jajce Kommune


Femte år i træk har Holstebro Nødhjælp gennemført projekt “Vinterhjælp til fattige og syge ældre i Jajce kommune i Bosnien-Herzegovina”. Formålet med projektet er, at hjælpe disse mennesker gennem vinteren 2023/24 med deres forbrug af bleer og hygiejniske artikler, samt supplerende fødevarehjælp.

Holstebro Nødhjælp har indgået et samarbejde med den lokale Røde Kors afdeling i byen Jajce, og har et godt kendskab til denne enhed, som ledes af Jozo Bojanic. Hjælpen er uddelt af Røde Kors Jajce.

I år har to fonde støttet vores projekt, og vi siger tusind tak til BYGMA-fonden og Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen. Uden deres hjælp vil det være svært at hjælpe disse mennesker.